Går man rundt i Family Fun Park, (Som vi kalder pladsen oppe ved informationen) kan man stort set se forandringer dag for dag. Og vi ved godt, at der er langt igen.
En af de mere synlige ting er helt sikkert, hvad der er sket med sandkassen. Den ligner ikke helt sig selv, og selv den defekte hoppepude er væk.
Dette skyldes, at vi både er ved at gøre plads til nogle af de nye aktiviteter, der kommer i Family Fun Park, men også for at lave et rigtig lækkert spiseområde midt i parken, hvor man om kort tid kan sidde og nyde en is.
Vi glæder os til at vise jer resultatet! 🌟