Handelsbetingelser

Handelsbetingelser for Familycamp.dk

1. Generelle oplysninger
Familycamp.dk ejes og drives af Family Fun Park Marielyst, CVR-nr. , med adresse Godthåbs Alle 7
Marielyst, 4873 Væggerløse
, e-mail: booking@familyfunmarielyst.dk, telefon: 35 14 11 14.

Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler indgået via familycamp.dk.

2. Aftaleindgåelse
En aftale mellem kunden og Familycamp.dk anses for indgået, når kunden har gennemført en bestilling via hjemmesiden, og Familycamp.dk har sendt en ordrebekræftelse til kundens angivne e-mailadresse.

3. Priser og betaling
Alle priser på familycamp.dk er angivet i danske kroner (DKK) inklusive moms, medmindre andet er tydeligt angivet. Betaling sker via de tilgængelige betalingsmetoder på hjemmesiden og skal være gennemført, før bookingen bekræftes. Der tages forbehold for prisændringer, tastefejl og udsolgte ydelser.

4. Booking og afbestilling
4.1. Når en booking er gennemført og betalt, er den bindende og kan ikke aflyses eller refunderes, medmindre kunden har tilkøbt en afbestillingsforsikring ved bestillingstidspunktet.
4.2. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes, som en valgfri ydelse ved checkout. Med en afbestillingsforsikring kan kunden aflyse bookingen op til 14 dage før ankomst mod fremvisning af gyldig dokumentation (fx lægeerklæring eller anden væsentlig årsag). Refundering sker i henhold til forsikringens vilkår.
4.3. Uden afbestillingsforsikring forbliver det fulde beløb hos Familycamp.dk, uanset årsagen til aflysning eller udeblivelse.

5. Rettigheder og forpligtelser
Familycamp.dk forpligter sig til at levere den aftalte ydelse campingophold, adgang til legeplads og sommerland, samt entre til udvalgte arrangementer som Familie festival, Dinosaurdag, men der medfølger ikke events i Family Adventure eller i restaurant delen. Er dui tvivl om et arrangement medfølger i din camping periode, kan du rette henvendelse på info@Familyfunmarielyst.dk . Kunden er forpligtet til at overholde de regler og vilkår, der gælder for opholdet, som oplyst på familycamp.dk eller ved ankomst.

6. Reklamation
Eventuelle klager over ydelser skal rettes til Familycamp.dk senest 7 dage efter opholdets afslutning. Kontakt os via booking@familyfunmarielyst.dk. Hvis en løsning ikke kan findes, kan kunden klage til Forbrugerklagenævnet.

7. Force Majeure
Familycamp.dk kan ikke holdes ansvarlig for manglende opfyldelse af aftalen, hvis dette skyldes ekstraordinære omstændigheder uden for vores kontrol, fx naturkatastrofer, strejker eller lignende.

8. Persondata
Vi behandler kundens personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Læs mere i vores privatlivspolitik.

9. Lovvalg og værneting
Aftaler indgået med Familycamp.dk er underlagt dansk ret. Enhver tvist afgøres ved domstolene i Nykøbing Falsters retskreds.

Translate »