Kære fastliggere,
Som vi nævnte til fastliggermødet i januar, er vi nu gået i gang med vedligeholdet af vejene her på Family Camp. Vi startede sidste uge i nærheden af legepladsen, og arbejdet fortsætter løbende herfra. Planen er at bevæge os mod indkørslen til pladsen og derefter videre rundt på resten af området.
Vi lægger ud med at fokusere på hovedvejene, så de bliver mere jævne og behagelige at køre på – det skulle gerne mindske bumpene, når I skal ind til jeres vogne. Herefter arbejder vi os langsomt videre ud til de øvrige veje på pladsen. Det er et større projekt, så det tager lidt tid, men i sidste ende skal det nok blive et godt resultatet! Tak for jeres tålmodighed, mens vi gør pladsen endnu bedre.